Brug motorvejsprojektet i din undervisning – gratis!

Gratis

Brug motorvejsprojektet i din undervisning - gratis!

Motorvej 1

Der bliver bygget motorvej omkring Holstebro og det er oplagt at bruge det i undervisningen. Til at understøtte dit undervisningsforløb tilbyder Vejdirektoratet og Holstebro kommune i skoleårene 16/17 og 17/18 en gratis omvisning i informationscenteret i Nupark og på et eller to steder ude, hvor motorvejen bliver bygget. Tilbuddet gælder 5., 6., 7. og 8. klassetrin og er inkl. bustransport frem og tilbage til skolen.

____________________________________________________________________________________________________________

Når du vil gøre brug af tilbuddet om brug af informationscenteret og fremvisning med skoleguide af interessante steder på motorvejsprojektet (varighed ca 2½ time) skal du først:

1. Ringe til Mads Høg fra Vejdirektoratet. Han vil møde jer i Nupark og være jeres guide på turen. Aftalt sted og tidspunkt med ham på tlf: 2514 5692

2. Når det er på plads, kan du booke bustransport ved at sende mail til diana.bilsted@holstebro.dk. Hvis der er særlige spørgsmål i forbindelse med transporten kan du ringe Diana Bilsted: 9611 7692.

Sørg for at eleverne har tøj og fodtøj på efter vejret. Hjelme og veste udlånes af Vejdirektoratet. Motorvejsbyggeriet kan være en farlig arbejdsplads og det er derfor vigtigt, at skoleleverne overholder de retningslinjer, der bliver givet af skoleguiden!

Alle fag kan bruge motorvejsprojektet, som en del af undervisningen. Holstebro museum har bla en udstilling med effekter, der er fundet ved motorvejs-udgravningerne. Til naturfagene findes disse to forløb:

Broen, Vejen og Dig. Et undervisningsforløb til mellemtrinnet i natur/teknologi, 4. til 6. klasse. http://ntsnet.dk/tildinundervisning/broen-vejen-og-dig

Der er også udarbejdet materiale, som passer til et tværfagligt samarbejde mellem biologi, fysik/kemi og geografi med fokus på perspektivering i 7.-9. kl.:http://ntsnet.dk/tildinundervisning/infrastruktur-rollespil-planl%C3%A6gning-vejudvidelse-mellem-byer

Husk at der også findes en side http://motorvej.blogspot.dk/ om undervisningsforløb, der oprindeligt er lavet til Silkeborgmotorvejen, men det meste kan nemt overføres på Holstebroprojektet. Læg især mærke til Idebanken derinde!

http://vd.dk har alverdens information om trafikken i Danmark. Det er gode steder at hente ideer og inspiration.

Materiale om Holstebromotorvejen findes under:

http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/holstebro-herning/

Husk desuden, at informationscenteret har åbent alle hverdage fra 8-16. Det kan evt være en god ide, selv at tage forbi derude, før I kommer med eleverne.

Venlig hilsen

Allan Sørensen

Naturfagskoordinator

20890890