Leg og legetøj gennem 100 år

300 kr. + moms

Leg og legetøj gennem 100 år

Med udgangspunkt i Holstebro Museums store legetøjsudstilling snakker vi om leg og legetøj gennem de sidste 100 år. Der lægges vægt på den store forandring, der er sket i børns leg – ikke mindst forskellen i inde– og udeleg. Omvisningen er i høj grad lagt an på samtale, og der vises eksempler på legetøj fra oldemors tid og frem. Vi skal naturligvis også selv lege en eller flere af de gamle lege.

Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for børns levevilkår i gamle dage. Denne forståelse opnår eleverne gennem kendskab til de forhold, børn levede under tidligere, og hvilken indflydelse det havde på deres leg.